Hvad er Hjerterum

Projekt HjerteRum bestod af fire forskellige forestillinger fra 2014-2017. Det er fortællingen om menneskers vilje til at elske trods afstand i tid og sted, om at bevare troen og håbet på, at kærligheden er størst. Gennem kærlighedsbreve, der gemmes i en helt særlig spilledåse, vandrer historierne op gennem 115 år og henover 5056 km. Fra begyndelsen i 1830 til slutningen af 2. verdenskrig udfoldes tre kærlighedshistorier, inspireret af faktiske personer tæt på det kreative hold. Fortællingerne iscenesættes ud fra samtidens liv.
HjerteRum er først og fremmest en dramatisk, historisk rejse, hvormed de primære aktører i projektet er teatre, dog i nært samarbejde med museer.
Teatrenes opgaver er rollen som ophavsmænd, koordinatorer og tovholdere på projektet samt at skabe de teaterforestillinger, der er dets omdrejningspunkt. Museernes opgave er først og fremmest at stille deres fysiske rammer til rådighed som spillested og dernæst at indgå i et samarbejde om at udvikle elementer, der kan understøtte den givne forestilling samt undervisningsmateriale til skolernes ældste klasser. Teaterforestilling, museumsformidling og undervisningsmateriale vil supplere hinanden, optimere historieformidling og gentænke en teaterforestillings mulige rolle og muligheder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *